Avlskarl

Morten Løbner Espersen
11.02. – 01.03.2021

Jeg er forelsket i de perfekt formede beholdere og i hele keramikkens historie, og elsker at afgive kontrollen og blive overrasket af farvernes indbyrdes kamp. Det er frådende kræfter, der bliver sluppet løs i ovnens brændinger, kontrol og kaos. Mit mål er en dag at skabe skønhed, uendelig fantastisk skønhed.
– Morten Løbner Espersen

I sit keramiske arbejde har Morten Løbner Espersen som regel taget afsæt i beholderen som form. Beholderen, vasen eller krukken som refererer til den traditionelle keramiske grundform. Hans krukker er dog ikke beregnet til at opbevare noget, og kan faktisk ikke holde vand, men fungerer for ham som et lærred, hvor han udtrykker sig ved at tilføre en overflade af eksperimenterende glasurer.

Gennem sin keramiske karriere har han udviklet formsproget i sine værker. Han har arbejdet med den rene neutrale cylinderform, og derefter den klassiske græske amphora vase-form, hvor han tilføjede en slags nyfortolket ornamentik og dekoration. En udvendig struktur der vokser ud af vasens sider, og omkranser den. Denne tredimensionelle dekoration er nærmest en skulptur i sig selv, og overtager vasen, og nogle gange skal man se efter en ekstra gang, før man opdager, at der er en vase inde i midten af denne struktur.

Bredgade 28
www.arvlskarl.dk
@avlskarlgallery
@mortenespersen